Besøg vores mobilversion

024nav1-bundskygge.gif
Print

30% regel for selvstændige

Fleksible pensionsmuligheder for selvstændige erhvervsdrivende
 

Du har mulighed for at indbetale helt op til 30% af virksomhedens overskud før renter på en ratepension - uden at være bundet til en bestemt indbetaling i de efterfølgende år.

De 30% af virksomhedens overskud kan indbetales på en ratepension til og med den 31. december 2014. Fra og med den 1. januar 2015 kan du hvert år indbetale 30% af virksomhedens overskud på en livsvaring pension og derudover 100.000 kr. på en ratepension.

30%-ordningen tager højde for de særlige forhold for selvstændige, hvor overskuddet kan variere fra år til år. Du kan ganske enkelt spare op, når du har mulighed for det.

De færreste kender overskuddets præcise størrelse, når man nærmer sig udgangen af året. Indbetalingen på pensionsordningen fastlægges derfor ud fra et skøn over det forventede overskud. Vi anbefaler, at du spørger din revisor til råds herom. Hvis det senere viser sig, at overskuddet er mindre end forventet, og at du derfor har indbetalt for meget på pensionsordningen, kan det overskydende beløb (den del, der overstiger 100.000 kr.) blot hæves igen uden skattemæssige konsekvenser.

En pensionsordning er et godt supplement til opsparing i virksomheden. Med en pensionsordning i baghånden kan du planlægge og sikre fremtiden.

Overblik over fordelene:
Ved at investere virksomhedsoverskud i en pensionsopsparing opnår du som selvstændig erhvervsdrivende en bred vifte af fordele, som bør indgå i dine overvejelser:

  • Større tryghed for dig og din familie.
  • Opsparingen er ”øremærket” til pension.
  • Fuldt skattefradrag for indbetaling af op til 30% af virksomhedens overskud før renter.
  • Ingen forpligtelser til fremtidig indbetaling.
  • Hos os har du mulighed for selv at investere dine pensionsmidler i værdipapirer eller vælge mellem forskellige plejeordninger.
    Ved opsparing i virksomhedsordningen er dine investeringsmuligheder begrænset til obligationer samt investeringsforeninger, der opfylder bestemte krav.
  • Mulighed for tilknytning af forsikringsdækninger.
  • Der kan indsættes en begunstiget på pensionsopsparingen.
  • Lav afkastbeskatning (afkastet på pensionskonti beskattes kun med 15%).
  • Værdien af pensionsopsparingen er kreditorbeskyttet, så uanset hvad fremtiden måtte byde ind med, er pengene dine.

Mere information:
- Download folder om 30%-regel for selvstændige erhvervsdrivende
- Kontakt os på tlf. 9732 1166

 

Opsparing - find den rigtige her

Morgenfokus - Aktier
Hent morgenfokus her.
Opdateres hverdage kl. 7.45 og 8.30. Se flere kurser, nyheder og info her.
Morgenfokus - Aktier
Find afdeling
Find afdeling
Del
RSS
Hovedkontoret: Ringkjøbing Landbobank | Torvet 1 | 6950 Ringkøbing | Tlf.: 9732 1166 | post@landbobanken.dk