Sitemap
Vilkår
Kontakt
024nav1-bundskygge.gif
Print
 
Aktuelt lige nu: NemID
Har du problemer med NetBank, kan du som regel finde løsningen her:

PC-brugere:

  1. NetBank går i stå under login og beder dig udpege certifikatet.
  2. Sikkerhedsadvarsel efter installation af Explorer 8.
  3. Pensionsinfo: Problemer med viderestilling.
  4. Pensionsinfo: Hvor er Rapport til rådgiver?
  5. e-Boks: Problemer med viderestilling.
  6. Totalkredit: Problemer med viderestilling.
  7. Java: Hent eller opgrader din version.
  8. Netboks (eArkiv): Problemer med at se dokumenter i dit Netboks (eArkiv).
  9. NetBank går i stå under login.
  10. Blank side.
  11. Der sker ikke noget ved klik på Netbank Privat eller Netbank Erhverv.
  12. NetBank fra flere computere.

Mac-brugere:

  1. Safari 4.0.3
  2. Nøglekort
  3. Pensionsinfo: Hvor er Rapport til rådgiver?
  4. Pensionsinfo og Totalkredit
  5. Godkendelse af certifikat
  6. Popup-blokering
  7. Problemer med pålogning til NetBank
  8. Mac og Netboks (eArkiv)
  9. NetBank fra flere computere.

 

PC 1: NetBank går i stå under login og beder dig om at udpege certifikat.
Løsningen er at gøre følgende:

  1. Åbn Internet Explorer
  2. Vælg "Funktioner"/"Internetindstillinger"
  3. Vælg fanebladet ”Sikkerhed”
  4. Marker "Websteder, du har tillid til"
  5. Tryk på knappen "Websteder"
  6. I det øverste felt skriver du https://*.landbobanken.dk og tryk på knappen "Tilføj"
  7. Tryk på knappen "Luk"
  8. Tryk på knappen "Standardniveau" nederst – hvis det muligt – eller gå videre til punkt 10
  9. Tryk på knappen "Anvend"
  10. Tryk på knappen "Ok"
  11. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

PC 2: Sikkerhedsadvarsel efter installation af Internet Explorer 8
Oplever du, at der ved login fremkommer en sikkerhedsadvarsel, hvor du kan trykke "Ja" eller "Nej". Du kan slippe for advarslen ved at gøre følgende:

  1. Åbn Internet Explorer
  2. Vælg "Funktioner" / "Internetindstillinger"
  3. Vælg fanebladet "Sikkerhed"
  4. Marker "Websteder, du har tillid til"
  5. Tryk på knappen "Standardniveau" nederst
  6. Tryk på knappen "anvend"
  7. Tryk på knappen "Ok"
  8. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

PC 3: Pensionsinfo: Problemer med viderestilling
Har du problemer med viderestilling til Pensionsinfo, og anvender du Windows Vista, skal du tilføje følgende sider som sider, du har tillid til:

Sådan tilføjer du siderne:

  1. Åbn Internet Explorer
  2. Vælg "Funktioner"/"Internetindstillinger"
  3. Vælg fanebladet ”Sikkerhed”
  4. Marker "Websteder, du har tillid til"
  5. Tryk på knappen "Websteder"
  6. I det øverste felt skriver du: https://www.pensionsinfo.dk og tryk på knappen "Tilføj"
  7. I det øverste felt skriver du: https://*.bec.dk og tryk på knappen "Tilføj"
  8. Tryk på knappen "Luk"
  9. Tryk på knappen "Standardniveau" nederst – hvis det er muligt - eller gå videre til punkt 11
  10. Tryk på knappen "Anvend"
  11. Tryk på knappen "Ok"
  12. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

Kommer du stadig ikke til Pensionsinfo – skal du tillade pop-up på din computer:

  1. Klik på den gule bjælke øverst – eller klik nederst i billedet på ”et vindue blev blokeret”
  2. Vælg "Tillad altid popupvinduer fra dette websted"
  3. Luk alle websider, og start Internet Explorer igen
  4. Gå nu ind i NetBank igen.

Hvis du stadig har problemer med, at siden blokeres, kan du prøve at gøre følgende:

  1. Log ind i NetBank
  2. Vælg "Pension og forsikring"
  3. Vælg "Pensionsinfo" i venstre side
  4. Tryk på linjen "For gennemstilling til PensionsInfo klik her"
  5. Tast dit kodeord og evt. nøgle
  6. Hold CTRL+ALT tasterne nede, mens du trykker på "OK"-knappen.

PC 4: Pensionsinfo: Hvor er "Rapport til rådgiver"?
Knappen "Rapport til rådgiver" findes kun i PensionsInfo, hvis du i forvejen har pensionskonti i Ringkjøbing Landbobank og er logget på Pensionsinfo via din NetBank.

Har du ikke adgang til knappen, må du i stedet hente rapporten, udskrive den og sende den til din rådgiver. Gør følgende for at hente rapporten:

  1. Log på Pensionsinfo via din NetBank
  2. Lad Pensionsinfo indsamle oplysninger
  3. Tryk på "Næste"
  4. Tryk på "Hent rapport"
  5. Vælg "Hent fuld rapport"
  6. Tryk på "Åbn" for at åbne rapporten (kræver, at du har Adobe Reader)
  7. Tryk på printerikonet øverst til venstre for at printe pensionsrapporten. Send rapporten pr. post til din rådgiver.

PC 5: e-Boks: Problemer med viderestilling
Har du problemer med viderestilling til e-Boks, og anvender du Windows Vista, skal du tilføje https://*.nemadgang.dk som en side, du har tillid til:
Sådan tilføjer du siden:

  1. Åbn Internet Explorer 
  2. Vælg "Funktioner"/"Internetindstillinger"
  3. Vælg fanebladet ”Sikkerhed” 
  4. Marker "Websteder, du har tillid til" 
  5. Tryk på knappen "Websteder" 
  6. I det øverste felt skriver du: https://*.nemadgang.dk og tryk på knappen "Tilføj" 
  7. Tryk på knappen "Luk" 
  8. Tryk på knappen "Standardniveau" nederst – hvis det er muligt – eller gå videre til punkt 10
  9. Tryk på knappen "Anvend" 
  10. Tryk på knappen "Ok" 
  11. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

Kan du stadig ikke komme i e-Boks kan det være en pop-up der skal tillades: Gør følgende for at tillade pop-ups:

  1. Klik på den gule bjælke øverst – eller klik på ”et vindue blev blokeret” forneden i billet.
  2. Vælg "Tillad altid popupvinduer fra dette websted"
  3. Luk alle websider og start Internet Explorer igen
  4. Gå nu igen ind i NetBanken.

Hvis du stadig har problemer med at siden blokeres, kan du prøve at gøre følgende:

  1. Log ind i NetBank
  2. Gå ind i dit eArkiv
  3. Tryk på knappen "Gå til e-Boks"
  4. Hold CTRL+ALT nede, mens du trykker på "OK"-knappen for at blive viderestillet til e-Boks.

PC 6: Totalkredit: Problemer med viderestilling
Har du problemer med viderestilling til Totalkredit, kan årsagen være, at https://netbank.totalkredit.dk skal tilføjes som side med tillid til.
Siden tilføjes således:

  1. Åbn Internet Explorer
  2. Vælg "Funktioner"/"Internetindstillinger"
  3. Vælg fanebladet ”Sikkerhed”
  4. Marker "Websteder, du har tillid til"
  5. Tryk på knappen "Websteder"
  6. I det øverste felt skriver du: https://netbank.totalkredit.dk
  7. Sæt markering i "Kræv servergodkendelse" og tryk på knappen "Tilføj"
  8. Tryk på knappen "Luk"
  9. Tryk på knappen "Standardniveau" nederst – hvis det er muligt – ellers gå videre til punkt 11
  10. Tryk på knappen "Anvend"
  11. Tryk på knappen "Ok"
  12. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

Kommer du stadig ikke til Totalkredit kan det være popup du skal tillade:

Klik på den gule bjælke øverst

  1. Vælg "Tillad altid popupvinduer fra dette websted" – eller klik forneden på ”et vindue blev blokeret”
  2. Tryk "JA" for at tillade pop op-vinduer fra denne side
  3. Luk alle websider, og start Internet Explorer igen
  4. Gå nu ind i NetBank igen.

Hvis du stadig har problemer med, at siden blokeres, kan du prøve at gøre følgende:

  1. Log ind i NetBank
  2. Vælg "Bolig"
  3. Hold CTRL+ALT tasterne nede, mens du trykker på linjen "For gennemstilling til Totalkredit klik her".

PC 7: Java: Hent eller opgraderer din version
Java finder du på http://java.com. Tryk på "Free Java Download" for at installere den nyeste version.

PC 8: Arkiv: Problemer med at se dokumenter i din Netboks (eArkiv)
Der kan være problemer med at få vist dokumenterne i Netboks (eArkiv) i NetBank. En mulig løsning kan være at gøre følgende:

  1. Vælg "Funktioner" i browsermenuen
  2. Vælg "Internetindstillinger"
  3. Vælg fanebladet "Avanceret"
  4. Tryk tre gange på g-tasten ("Gem ikke krypterede sider på disk" er nu markeret)
  5. Fjern fluebenet
  6. Tryk "Anvend"
  7. Tryk "Ok"
  8. Luk alle internet-sider
  9. Prøv igen.

En anden løsningsmulighed kan være at gøre følgende:

  1. Luk alle internet-sider
  2. Åbn Acrobat Reader/Adobe Reader
  3. Vælg "Rediger"/"Indstillinger"
  4. Marker "Internet" i søjlen til venstre
  5. Sæt flueben i "Vis PDF i browser" i højre side
  6. Tryk "Ok"
  7. Hvis du bliver bedt om at genstarte pc’en, skal du svare "Ja"
  8. Prøv igen.

En tredje mulighed er at afinstallere Acrobat Reader/Adobe Reader, genstarte pc’en og installere programmet igen. Du kan f.eks. installere programmet igen via linket i NetBanks Netboks (eArkiv).

PC 9: NetBank går i stå under login
Oplever du at NetBank går i stå og skærmen viser ”Dit kodeord er accepteret…” kan du prøve at følge instruktionen nedenfor for at løse problemet. Denne vejledning gælder ikke for kunder som kun benytter nøglekort.

PC 10: Blank side
Vises en blank side, når du klikker "Start NetBank", kan det hjælpe at slette midlertidige internetfiler. Det gøres på følgende måde:

  1. Åbn Internet Explorer
  2. Vælg "Funktioner"/Internetindstillinger" 
  3. Vælg fanen "Generelt". 
  4. Tryk på "Slet" 
  5. Internet Explorer 7 - tryk på "slet filer" 
  6. Internet Explorer 8, fjern flueben så der kun er markering for midlertidig internetfiler.
  7. Klik på slet. 
  8. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

PC 11: Der sker ikke noget, når du trykker "NetBank Privat" eller "NetBank Erhverv"
Det kan skyldes, at du har en eller flere toolbars installeret. Du skal deaktivere eller slette disse. For at deaktivere vælger du:

  1. Åbn Internet Explorer 
  2. Vælg "Funktioner"/"Internetindstillinger" 
  3. Vælg fanebladet "Programmer" og feltet "Administrer" 
  4. Markér din toolbar(f.eks. Google, Yahoo eller MSN Toolbar) - alle toolbars skal deaktiveres 
  5. Flyt nu prikken fra "Aktivér" til "Deaktivér" og tryk OK 
  6. Tryk Ok 
  7. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

For at slette vælger du:

  1. Kontrolpanel 
  2. Tilføj eller fjern programmer 
  3. Markér dine toolbars enkeltvis og vælg redigér/fjern 
  4. Genstart pc'en.

PC 12: NetBank fra flere computere
Hvis du ønsker at benytte NetBank fra flere computere, kan du få et nøglekort eller du kan eksportere certifikatet.

Sådan bestiller du et nøglekort:

  1. Log på NetBank.
  2. Gå ind under "Administration" – "Nøglekort".
  3. Vælg "Bestil nyt nøglekort" og klik "Ok".

Nøglekortet kommer med posten. Før du kan bruge nøglekortet, skal det aktiveres i NetBank fra din sædvanlige computer. Vælg "Administration" – "Nøglekort".

Hvis du vil eksportere certifikatet, skal du gøre følgende:

  1. Log på NetBank fra den sædvanlige computer.
  2. Gå ind under "Administration" – "Sikkerhed"
  3. Vælg "Eksport af certifikat"
  4. Klik "Vælg mappe" og her vælges hvor du vil eksportere certifikatet til fx usb-nøgle.
  5. Klik "Åbn" og "Ok".
  6. Log af NetBank
  7. Log på NetBank fra den anden computer.
  8. Udpeg certifikatet på usb-nøglen. Herefter åbnes NetBank.
  9. For at gemme certifikatet på denne computer klik "Administration" – "Sikkerhed".
  10. Vælg "Import af certifikat".
  11. Klik på "Vælg mappe" og her vælges hvor på computeren certifikatet skal gemmes.
  12. Klik "Åbn" og "Ok".

 

MAC 1: Safari 4.0.3
Der har i en periode været problemer med at benytte Safari version 4.0.3 sammen med NetBank. Safari lukkede uventet ned.
Apple har løst problemet med den seneste opdatering til Safari (opdatering fra version 4.0.3 til 4.0.4.).
Du bør derfor opdatere din Safari.

Gør følgende for at opdatere:

  1. Tryk på "Æblet" øverst til venstre
  2. Vælg "Softwareopdatering" i menuen og følg vejledningen på skærmen.

MAC 2: Nøglekort
Med et nøglekort kan du komme i banken fra enhver computer med internetadgang. Nøglekortet har en størrelse som svarer til et Visa/Dankort. Hvert nøglekort indeholder 80 nøgler, som af sikkerhedsmæssige hensyn kun bruges én gang. Netbank holder selv øje med, hvilke nøgler du har brugt på kortet. Du vil automatisk modtage et nyt nøglekort, når det gamle er ved at være opbrugt.

Nøglekortet bestiller du i din NetBank, ved at vælge "Administration" øverst og "Nøglekort" i menuen til venstre, vælg nu "Bestil nyt nøglekort" og tryk "OK".

Når nøglekortet er modtaget, skal det aktiveres, før det kan benyttes. Du aktiverer det inde i NetBank ved at vælge "Administration" og "Nøglekort" i menuen til venstre. Indtast nøglekortnummeret i feltet og tryk "OK" for at aktivere kortet. Nøglekortnummeret findes på nøglekortet øverst til venstre over kolonnerne med nøgler.

Hvis du har få nøgler tilbage på nøglekortet, vil du blive bedt om at aktivere dit nøglekort undervejs ind i NetBank. Vær her opmærksom på at du skal bruge en nøgle fra det gamle nøglekort for at kunne aktivere det nye kort.
 

MAC 3: Pensionsinfo: Hvor er Rapport til rådgiver?
Knappen "Rapport til rådgiver" findes kun på PensionsInfo, hvis du i forvejen har pensionskonti i Ringkjøbing Landbobank og er logget på PensionsInfo via din NetBank.
Har du ikke adgang til knappen, må du i stedet hente rapporten, udskrive den og sende den til din rådgiver i Ringkjøbing Landbobank.

Gør følgende for at hente rapporten:

  1. Log på PensionsInfo via din NetBank
  2. Lad PensionsInfo indsamle oplysninger
  3. Tryk på "Næste"
  4. Tryk på "Hent rapport"
  5. Vælg "Hent fuld rapport"
  6. Tryk på "OK" for at åbne rapporten i "Preview" (hvis den er valgt som standardprogram til visning af pdf-filer).
  7. Tryk cmd+p for at åbne printdialogen.
  8. Tryk på "Print" for at udskrive.

Send rapporten pr. post til din rådgiver. Vi anbefaler, at du af sikkerhedsmæssige årsager ikke sender rapporten pr. e-mail.
  

MAC 4: Pensionsinfo og Totalkredit
Har du problemer med at få vist siderne hos PensionsInfo og Totalkredit, vil det ofte skyldes popupblokering. Se punktet "Popup-blokering" her på siden for at få hjælp til at løse problemet.
 

MAC 5: Godkendelse af certifikat
Når du logger ind i NetBank, bliver du bedt om at godkende Ringkjøbing Landbobank. Er du træt af at godkende Ringkjøbing Landbobank hver gang, kan du godkende Ringkjøbing Landbobank på forhånd.

Sådan godkender du Ringkjøbing Landbobank:

  1. Log på NetBank.
  2. Når advarslen fremkommer trykkes der på knappen "Vis certifikat".
  3. Klik på "Godkend" – herefter ses nogle valgmuligheder.
  4. Ud for "Ved brug af dette certifikat" vælger du "Godkend altid".
  5. Ud for "x.509-basispolitik" vælger du "Godkend altid".
  6. Tryk på knappen "Godkend".

Herefter vil du ikke længere blive bedt om at godkende Ringkjøbing Landbobank, hver gang du går ind i NetBank.
  

MAC 6: Popup-blokering
Der kan være problemer med at vise bilag i NetBank, hvis blokering af ekstravinduer er sat til. Vælg "Safari" i menuen øverst og fjern flueben ved "Bloker ekstra vinduer". Hvis "Blokering af ekstravinduer" er sat til, kan du også have problemer med at komme ind på f.eks. E-boks, LD, Sygesikringen Danmark mv. Hvis du generelt ikke ønsker popups, bør du aktivere "Blokering af ekstra vinduer" igen, når du har forladt NetBank.

Benytter du Firefox og har problemer med at se bilagene i din betalingsserviceoversigt, kan du gøre følgende for at acceptere popups fra Ringkjøbing Landbobanks NetBank:

  1. Åbn Firefox
  2. Vælg menupunktet "Firefox" øverst
  3. Vælg "preferencer"
  4. Vælg "indhold"
  5. Ud for "Bloker popupvinduer" - trykker du på knappen "Undtagelser"
  6. I feltet skriver du "portal4.landbobanken.dk"
  7. Luk vinduet på den røde knap
  8. Luk også det næste vindue på den røde knap
  9. Luk Firefox.

Herefter vil du kunne se vedlagte bilag på din betalingsserviceoversigt, når du næste gang logger på NetBank.
 

MAC 7: Problemer med pålogning til NetBank
Har du problemer med at logge på NetBank, kan du med fordel prøve følgende:

  1. Åbn Safari.
  2. Vælg menupunktet "Safari" øverst.
  3. Vælg "Nulstil Safari".
  4. Tryk på knappen "Nulstil".
  5. Genstart din Mac.

Vær opmærksom på, at hvis du har ladet Safari huske oplysninger for dig, kan disse også gå tabt ved en nulstilling.

Benytter du Firefox, kan du prøve følgende:

  1. Åbn Firefox.
  2. Vælg menupunktet "Funktioner" øverst.
  3. Vælg "Ryd historik..."
  4. Øverst i dropdown-menuen vælges "Hele min historik"
  5. Tryk på knappen "Ryd nu"
  6. Luk Firefox.
  7. Genstart din Mac.

Vær opmærksom på, at hvis du har ladet Firefox huske oplysninger for dig, kan disse også gå tabt ved en nulstilling.
 

MAC 8: Mac og Netboks (eArkiv)
Har du en Mac med OS X, kan der være problemer med at se PDF-filer i dit Netboks (eArkiv). Problemet opstår efter at pdf-filen har været vist én gang. Derfor kan du med fordel trykke på CTRL samtidig med, at du klikker på det dokument, du vil åbne.

I menuen vælger du "Open with", hvor du kan vælge Adobe Reader, hvis den er installeret. Alternativt kan du vælge "Get info"/"Open With", hvor Adobe skal være standard-fremviser for pdf-filer.


MAC 9: NetBank fra flere computere
Hvis du ønsker at benytte NetBank fra flere computere, kan du få et nøglekort eller du kan eksportere certifikatet.

Sådan bestiller du et nøglekort:

  1. Log på NetBank.
  2. Gå ind under "Administration" – "Nøglekort".
  3. Vælg "Bestil nyt nøglekort" og klik "Ok".

Nøglekortet kommer med posten. Før du kan bruge nøglekortet, skal det aktiveres i NetBank fra din sædvanlige computer. Vælg "Administration" – "Nøglekort".

Hvis du vil eksportere certifikatet, skal du gøre følgende:

  1. Log på NetBank fra den sædvanlige computer.
  2. Gå ind under "Administration" – "Sikkerhed"
  3. Vælg "Eksport af certifikat"
  4. Klik "Vælg mappe" og her vælges hvor du vil eksportere certifikatet til fx usb-nøgle.
  5. Klik "Åbn" og "Ok".
  6. Log af NetBank
  7. Log på NetBank fra den anden computer.
  8. Udpeg certifikatet på usb-nøglen. Herefter åbnes NetBank.
  9. For at gemme certifikatet på denne computer klik "Administration" – "Sikkerhed".
  10. Vælg "Import af certifikat".
  11. Klik på "Vælg mappe" og her vælges hvor på computeren certifikatet skal gemmes.
  12. Klik "Åbn" og "Ok".



Har du brug for at kontakte bankens Hotline-afdeling?
Klik her!

Opsparing - find den rigtige her

Bliv kunde!

Morgenfokus - Aktier
Hent Morgenfokus her.

Alle hverdage kl. 7.45 og 8.30

Hent Morgenfokus her

Find afdeling
Find afdeling
RSS
Hovedkontoret: Ringkjøbing Landbobank | Torvet 1 | 6950 Ringkøbing | Tlf.: 9732 1166 | post@landbobanken.dk