Besøg vores mobilversion

024nav1-bundskygge.gif
Print

IR politik

Ringkjøbing Landbobanks politik
for Investor Relations

Ringkjøbing Landbobanks Investor Relations politik prioriteres højt for at tilstræbe, at der er åbenhed omkring banken, at der er en god dialog med bankens aktionærer og investorer samt øvrige interessenter, at kursen på Ringkjøbing Landbobank-aktien til enhver tid afspejler den forventede udvikling i banken samt, at der er en fair værdiansættelse af aktien.

Det er Ringkjøbing Landbobanks mål at informere
   - de børser, hvorpå banken har noteret udstedelser
   - nuværende og potentielle aktionærer og investorer
   - aktieanalytikere og børsmæglere
   - øvrige interessenter
hurtigt og retvisende om relevante forhold i banken.

Det er alene direktionen, der informerer aktionærer og investorer samt øvrige interessenter efter retningslinjer aftalt med bestyrelsen. Direktionen kan i særlige tilfælde bemyndige ledende medarbejdere til at informere aktionærer og investorer samt øvrige interessenter.

Formålet med informationen til bankens aktionærer og investorer samt øvrige interessenter er:
   - at sikre åbenhed omkring banken
   - at sikre en god og positiv dialog med bankens interessenter
   - at øge kendskabet til Ringkjøbing Landbobank i investorkredse i både
     Danmark og udlandet
   - at give investorerne en struktureret, løbende og planlagt information,
     der tilgodeser investorernes informationsbehov ved
     investeringsbeslutninger omkring Ringkjøbing Landbobank-aktien
   - at øge likviditeten i Ringkjøbing Landbobank-aktien

Informationen til aktionærer og investorer samt øvrige interessenter gives under hensyntagen til gældende børsetiske regler.
Ringkjøbing Landbobank ønsker:
   - at udsende halvårs- og kvartalsrapporter
   - at udsende årsregnskabsmeddelelser samt årsrapportr, herunder
     ledelsesberetninger
   - at besvare alle henvendelser i relation hertil
   - at imødekomme – i videst muligt omfang - ønsker fra investorer og
     analytikere samt øvrige interessenter om besøg i banken
   - at stille information til rådighed på både dansk og engelsk

Bestyrelsen for Ringkjøbing Landbobank A/S, den 16. december 2009

Bliv kunde!

Nyhedsbrev
Få investor-nyheder pr. e-mail



Tilmeld
Del
RSS
Hovedkontoret: Ringkjøbing Landbobank | Torvet 1 | 6950 Ringkøbing | Tlf.: 9732 1166 | post@landbobanken.dk