Incoterms 2010

Incoterms er internationalt anerkendte transportklausuler, der anvendes i stor udstrækning i internationale og nationale kontrakter om salg af varer. Klausulerne i Incoterms er således accepterede definitioner og fortolkninger af de mest udbredte klausuler.

Baggrund
Det første sæt af International Commercial Terms – forkortet Incoterms – udkom i 1936. I takt med at handelsforhold og ikke mindst transportmidlerne har ændret og udviklet sig, er Incoterms løbende blevet revideret for at afspejle de gældende internationale kutymer og realiteter.

Anvendelse
Klausulerne finder kun anvendelse, når købsaftalens parter har aftalt, at en given klausul finder anvendelse på transporten. Klausulerne bestemmer bl.a. stedet for risikoens overgang fra sælger til køber og afgør ofte, hvem der skal bære omkostninger mv. forbundet med transporten.

Ændringer
I Incoterms 2010 er der indført to nye klausuler (DAT og DAP), mens fire klausuler (DAF, DES, DEQ og DDU) er udgået, således at Incoterms 2010 udgøres af 11 klausuler. Derudover er der med Incoterms 2010 sket ændring af "skibsrælingsprincippet".

DAT – Delivered At Terminal
Ved anvendelse af den nye Incoterm klausul DAT sker levering og risikoovergang, når der er sket aflæsning fra det ankommende transportmiddel i terminalen. DAT kan anvendes ved levering til alle former for transportterminaler, og klausulen erstatter dermed den tidligere DEQ (Delevired Ex Quay), der alene vedrørte levering ved havneterminaler.

DAP – Delivered At Place
Ved anvendelse af den nye Incoterm klausul DAP sker levering og risikoovergang, når sælger har stillet varen til rådighed for køber på det ankomne transportmiddel klar til aflæsning. DAP kan anvendes ved levering på alle former for pladser, og klausulen erstatter dermed de tidligere DAF (Delivered At Frontier), DES (Delivered Ex Ship) og DDU (Delivered Duty Unpaid).

Skibsrælingsprincippet
Ved anvendelse af klausulerne FAS (Free Alongside Ship), FOB (Free on Borad) og CFR (Cost and Freight) var risikoovergangen tidligere afhængig af, om godset havde passeret skibsrælingen eller ej. Faldt godset ned fra kranen under lastning af skibet, var det altså afgørende, om godset faldt ned på skibets dæk eller på kajen. Denne tilfældige omstændighed var altså afgørende for, hvem der endte med at bære risikoen for godset. Sammenholdt med ændringer i transportformer, lastemetoder mv. har det ført til en ændring af disse klausulers indhold, således at der efter Incoterms 2010 først sker levering og risikoovergang, når godset er ombord på skibet og det er frigjort fra kranen eller anden lasteanordning. Dermed er der sket en mindre forøgelse af sælgers risiko, da sælger bærer risikoen under lastningen – uanset hvilken side af rælingen godset falder ned på.