Banken nedsætter med virkning fra og med 9. juni 2010 rentesatserne på en række variabelt forrentede indlån og udlån.
Som følge af Nationalbankens seneste renteændringer og med baggrund i betydningen af ændringerne i det almindelige renteniveau sænker Ringkjøbing Landbobank A/S, jf. bankens "Almindelige forretningsbetingelser", rentesatserne på en række variabelt forrentede indlån og udlån. Ændringen træder i kraft pr. den 9. juni 2010.
Indlån:
Renten på indlån nedsættes generelt med op til 0,25 procentpoint. Indlån med rentesatser på 0,125% nedsættes til 0,10%. Dog nedsættes rentesatsen med op til 0,25 procentpoint på indlånskonti med højere rentesatser end standardsatsen for produktet.
3 nye Højrentegarantier:
Indtil 2. juli 2010 kan indskydes på konti med fast rente.
Banken forbeholder sig ret til af lukke for indskud på Højrentegarantierne før 2. juli 2010. Der beregnes dekort ved hævning af beløb før kontoens udløb.
Udlån:
Renten på udvalgte udlån nedsættes mellem 0 - 0,25 procentpoint svarende til en nedsættelse af den årlige nominelle rente mellem 0 - 0,26 procentpoint.
Yderligere oplysninger kan fås i bankens afdelinger.