Fra den 1. juli 2011 bliver der i Danmark indført regler om risikomærkning af de forskellige typer af investering.
Risikomærkningen har til formål at give dig et overblik over, hvorvidt du kan risikere at tabe dele af investeringen, hele investeringen eller mere end investeringen, før du foretager en konkret investering.
Investeringsprodukterne bliver delt op i tre såkaldte trafiklys – grøn, gul, rød.
Se de enkelte typer af investeringer (oversigten er udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet).
Fremover kan du - inden du investerer - orientere dig i oversigten. Banken gør opmærksom på, at risikomærkningen ikke bør være det eneste grundlag for at vælge et investeringsprodukt. Vi anbefaler, at du støtter dig til yderligere rådgivning. Kontakt gerne din rådgiver inden du beslutter dig for at investere. Din rådgiver kan give dig en mere nuanceret vurdering af en konkret risiko ved et bestemt værdipapir eller investeringsprodukt.
Det er vigtig for os at oplyse, at der ingen sammenhæng er mellem den investeringsprofil, du har valgt, og risikomærkningen for hvert af de forskellige investeringsprodukter, som indgår i din portefølje.