Danske banker har tilsluttet sig fælles regler for flytning af private kunders anfordringskonti (fx lønkonto og budgetkonto) og/eller tilknyttede betalinger (Betalingsservice, tilmelding til eIK, konto-til-konto-/stående overførsler og indgående betalinger som fx løn og pension), som gælder for alle landene i EU. Reglerne sikrer dig en række rettigheder i forbindelse med flytning af sådanne konti.
Ud over denne vejledning er der udarbejdet en pjece "Sådan skifter du bank, sparekasse eller andelskasse". Den kan downloades her. Pjecen indeholder også en tjekliste over dokumenter, du bør medbringe/tilsende din nye bank.
Hvad skal du gøre, når du ønsker at flytte dine konti til en ny bank?
Du kan kontakte din nye bank enten telefonisk, via Internettet eller ved at henvende dig i en filial. Din nye bank vil normalt være dit faste kontaktpunkt for flytningen. Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt at tage kontakt til din gamle bank.
Hvad gør din nye bank for dig?
Hvad gør din gamle bank?
Hvad koster det?
Du skal ikke betale gebyrer til din gamle bank for lukning af din gamle konto eller for oversigten over betalingsoverførsler, der ikke er tilmeldt Betalingsservice.
Du kan i såvel din gamle som i din nye bank få udleveret en oversigt over bankens gebyrer. Disse oversigter findes også på alle bankers hjemmesider.
Uberettiget forsinkelse forårsaget af bankerne under kontoflytningen bør ikke ramme dig.
Hvor lang tid tager flytning af betalingsoverførsler?
Flytning af betalingsoverførelser skal fra 1. november 2009 ske inden for 7 bankdage, efter din nye bank har modtaget alle relevante oplysninger fra dig og din gamle bank. Skal der indhentes oplysninger om betalingsoverførsler fra din gamle bank, har denne ligeledes 7 bankdage til at besvare denne henvendelse. I så fald kan der gå op til 14 bankdage, før alle ekspeditioner om betalingsoverførslerne er på plads.
Ønsker du at klage?
Går flytning af konti og betalingsoverførsler ikke, som du forventede, skal du i første omgang tage kontakt til din nye bank.
Er du fortsat ikke tilfreds, kan du rette henvendelse til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø.
Vedrører din klage en konkret formueretlig tvist, dvs. er af økonomisk betydning, kan du indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet, Østerbrogade 62,4, Postboks 2690, 2100 København Ø.